Gymnastik for alle

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en ny sæson

I september starter vi igen op med en masse spændende hold for både børn og voksne.
Kom og vær med til fællesskab, bevægelse og masser af gode oplevelser.

👇 Se nedenfor, hvornår de enkelte hold starter

Mini Raketterne – opstart uge 40 – tirsdag den 29. september

Hver tirsdag fra kl. 16.00 – 16.45 (2-5 år)

Tag dit barn i hånden, og vær med til en sæson fyldt med leg, motorik og dans! 🤸🏼‍♂️✨

Sammen udforsker vi spændende motorikbaner med balance, hop, rul og sjove udfordringer. Vi tager på fantasifulde eventyr gennem efteråret og vinteren, hvor vi blandt andet balancerer på træstammer og kravler gennem rævehuler. Undervisningen er fyldt med bevægelsesglæde, fantasi og hyggelige stunder, hvor både børn og voksne er aktive sammen.

Vi glæder os til at se jer hver tirsdag kl. 16.00-16.45!

Venlig hilsen Victoria & Alma 😊

Tempo Twist – opstart uge 40 – tirsdag den 29. september

Hver tirsdag fra kl. 17.30 – 18.30 

🌟 Tempo Twist (7-12 år) 🌟

Er du vild med at bevæge dig, lære nye ting og have det sjovt sammen med andre? Så er Tempo Twist lige noget for dig!

På holdet kombinerer vi rytmegymnastik, spring, sjove opvarmningslege og masser af bevægelse. Vi skal udfordre kroppen, styrke motorikken og ikke mindst have det sjovt i et godt fællesskab.

Tempo Twist er for alle børn i alderen 7-12 år, uanset om du er nybegynder eller har gået til gymnastik før. Her er plads til både fart, grin, spring og nye venner.

🎵 Rytme og bevægelse
🤸 Spring og motoriske udfordringer
🎯 Sjove lege og aktiviteter
😊 Fællesskab, motion og masser af energi

Vi glæder os til en sæson fyldt med tempo, twist og godt humør!

Hilsner Emma og Christina

Krop & Bevægelse – starter uge 37
mandag den 7. september 

Mandage 09.00 – 10.30

Krop og Bevægelse

Kom til Krop og Bevægelse og få en dejlig start på dagen.

Anne Marie vil lave lidt forskellig gymnastik med jer.

Alle kan være med.

Skriv til os

+45 40362325